Rundvisning for grupper
Kom med som forening, skole, virksomhed, netværksgruppe eller lign. og se et regenerativt landbrug indefra. I kommer helt tæt på vores hønse, kyllinger, får og køer ude på græsmarkerne, og får udover en rundtur i et progressivt landbrug, også en fortælling om hvorfor vi har valgt at dyrke denne form for landbrug og hvordan vores forretning er strukket sammen.
🌿 Undervejs fortæller vi om, hvordan vi arbejder med naturen i landbruget med flytbare hønsevogne, holistisk afgræsning og levende jord som fundament.
🐓 Vi fortæller om hvad regenerativt landbrug egentlig er for en størrelse og hvorfor landbruget er et af de mest afgørende erhverv for vores alle sammens fremtid - både når det gælder klima, biodiversitet, sunde vandløb, nærende mad og sunde mennesker.
Vi kan tale om flere forskellige temaer, så det matcher jeres fokus. Eks.:
- Forretningen bag at starte et nystartet, regenerativt landbrug
- Livsstilsændringen fra bureaudirektør i København til landmand i Vendsyssel
- Biologien bag regenerativt landbrug (jordliv, planteliv, dyreliv og vores helbred)
- Bæredygtig fødevareproduktion
- Samfundet og landbruget i fælles udvikling
- Vores afsætningsstrategi med fokus på sociale medier, +45.000 følgere og millioner af visninger
Praktisk info & pris
- Rundvisningen tager 1,5 time
- Medbring praktisk fodtøj, der ikke tager skade af lidt jord
- Vi starter ved p-pladsen foran Dronninglund Slot
- Vi tilbyder let forfriskning ved endt afslutning, hvor I også kan prøvesmage nogle af vores egne produkter
Pris: 2.500 kr. eks. moms
📍 Adresse: Slotsgade 8, 9330 Dronninglund
Vores navn Omfaun består af 3 grundbegreber
-
Omsorg
Peger på den dybe intention om at tage sig af, nære og værne om det der er levende og vigtigt. Omsorg er en praksis, der bygger relationer og heler.
-
Omfavn
At omfavne er at række ud, at tage ind, at beskytte – og samtidig at være åben. Det handler om at inkludere både mennesker, natur og livets cyklus.
-
Fauan
Den romerske gudinde for skovenes og markernes frugtbarhed, sundhed og trivsel. Begrebet bruges i dag som betegnelse for dyreriget.